Skift til nyt lønsystem
Står din virksomhed overfor at skulle implementere et nyt lønsystem, hjælper vi naturligvis gerne med denne del. Vi er godkendt LessorLøn og Zenegy Partner, men implementerer derudover også på en række andre lønsystemer.
Vi har et hold af dygtige implementeringskonsulenter klar til at afdække din virksomheds behov for et nyt lønsystem, samt til at sørge for at virksomheden følger den gældende lovgivning – og ikke mindst udbetaler korrekt løn.

Under forløbet vil vi hjælpe med at afdække jeres behov, så I vælger det lønsystem, der passer bedst til jeres virksomhed. Derefter planlægger vi processen sammen med jer, opsætter lønsystemet og tilpasser det efter jeres ønsker, hvorefter vi laver omfattende tests, så vi sikrer, at løn, bogføring og indberetninger er korrekte.
Når jeres lønsystem er i drift, tilbyder vi også en supportaftale med et fast antal timer til rådighed hver måned. Denne aftale indeholder også en backupløsning, hvor vi med kort varsel kan overtage lønbehandlingen.